Tørbørstning – Meget mere end et middel mod appelsinhud

Det kan være, at du kun tænker på tørbørstning af huden, som et effektivt middel mod appelsinhud. MEN tørbørsting kan så meget mere.

Det kan være du tænker …”Ej, det tager for lang tid “eller “Har det overhovedet nogen effekt?”. Men det fantastiske ved tørbørstning er, at hvis du bare tørbørster din hud i  2-5 minutter opnår du stor effekt.

Tørbørstning er på mange måder noget af det bedste du kan gøre for dig selv.

Hvorfor er det en god ide at investere 2-5 minutter på tørbørstning? 

Tørbørstning fjerner de døde hudceller og gør derved huden sundere. Du stimulerer blodcirkulationen så næringsstoffer optages bedre af huden så den kan forny sig hurtigere og derved skaber bedre betingelser for cellefornyelse.

Hvis du starter dagen med tørbørstnig vil du føle dig opfrisket af det øjeblikkelige energiboost børstningen giver. Det skøn måde at begynde dagen på.
Du stimulerer dit centralnervesystem og for de fleste af os vil det være forbundet med en følelse af velvære.

Tørbørstning hjælper kroppen med at komme af med affaldsstoffer, da det stimulerer dit lymfesystem.

Jeg oplever et øjeblikeligt energi kick ved tørbørstning og på den lange bane dvs efter ca. 3 måneders tørbørstning har jeg oplevet at min hud er blevet sundere og mere fast

Mens du tørbørster kan din spirulinamaske jo passende virke. Læs mere i mit indlæg om Spirulinamaske.

Hvad er tørbørstning og hvordan gør jeg det ?

Køb en god naturbørste – hvis du går ‘all in’ så invester i en såkaldt ionisk tørbørste. den sætter ekstra gang i cellefornyelsen.

Med børsten stryger du din hud for at fjerne døde hudceller. Børst med rolige strøg. Tilpas trykket i strygningerne så det passer dig og din hud. Succeskriteriet for en god tørbørstning er ikke at huden bliver rød. Husk altid at børste på tør hud. Det er en god ide at tørbørste inden du skal i bad – så kan du jo i badet vaske de døde hudceller af.

– Tørbørst i retning mod hjertet.
– Børst fra højre håndflade mod armhule – fra højre håndryg mod skulder.
– Børst fra højre fodryg mod lyske – fra højre fodsål mod højre balde.
– Herefter børster du venstre side på samme måde.
– Børst så din ryg fra balderne til skuldrene
– Børst din mave – forestil dig du har et ur på maven – børst visernes vej rundt – dvs ned venstre side navle, op højre side navle. På den måde stimulerer du bedst maven- følger tarmenes vej.
– Børst også siderne af kroppen.

Undlad at børste den sarte hud i ansigtet, halsen og på brystet. Hvis du ønsker at børste ansigt, hals og bryst, så invester i en børste beregnet specielt til dette.

Det er enkelt og nemt at tørbørste. En lille indsats med stor øjeblikkelig effekt samt på den lange bane støttende ifht udrensning. ‘I like’ og jeg håber, at i vil gøre det samme.