Morgenritual – de gratis glæder

Det forfriskende morgenritual

Har du prøvet som det første om morgenen at gå ud på bare tæer, stille dig i græsset og trække vejret dybt 10 gange? Måske du er så modig, at du står derude i så lidt tøj som muligt, LÆS: nøgen og forbinder dig med Moder Jord.

Mit korte indlæg idag handler om at inspirere dig til at prøve dette morgenritual. Der er noget magisk ved, her især i vintermånederne, at stå i græsset eller på terrassen og mærke kulden, indstille sig på årstiden, forbinde sig med naturen og trække vejret dybt 10 gange.

Hvorfor er den dybe vejrtrækning vigtig?

De fleste mennsker trækker i snit vejret 20.000 gange om dagen. Vi trækker helt automatisk vejret, men vejrtrækningen fortjener opmærksomhed. Alle vores kropsfunktioner er afhængige af vores åndedræt. Ilt er cellernes vigtigste næringsstof og jo bedre vi ilter cellerne i vores krop, desto bedre betingelser skaber vi for alle kropsfunktioner. Ved at arbejde mere opmærksomt med vejrtrækningen kan vi stimulere den gode nærerende vejrtrækning, så vi kan mindske stress, smerter, uro og få mere overskud, energi og øget koncentration. 

Kort om det optimale åndedræt

Vi trækker vejret med en muskel i mellemgulvet, som iøvrigt har det smukke navn Diaphragma – den vigtigste åndedrætsmuskel. Åndedrætsmusklen sidder som en kuppel under lunger og hjerte og over organer og tarme. Når musklen arbejder godt og optimalt vil det påvirke alle led og muskler i området brystkasse, mave, ryg og bækken. 
Lungerne fungerer som beholdere hvori der sker en udveksling af ilt og affaldsstoffet kudioxid. Når du trækker vejret ind gennem næsen………… og jeg kunne fortsætte teorisnakken på flere sider, men kort sagt; Den dybe vejrtrækning er vigtig!  Hvis du vil lære mere om åndedrattet, kan du tilmelde dig en individuel sesssion med fokus på åndedrættet eller et yogahold på +45 24 65 88 99.

Mit budskab og udfordring til dig.

Vil du prøve imorgen tidlig at stille dig udenfor og trække vejret dybt?

Tager du udfordringen op og prøver ?….pas på man kan blive helt afhængig af dette morgenritual<3

Mærk, sans og forhåbentlig glæd dig over denne måde at begynde dagen på. 


Himlen er over os og jorden er under vores fødder mens vi bare er tilstede og trækker vejret dybt. Den livgivende vejrtrækning bringer livskraft og en ro i kroppen som er vidunderlig. 
– Glædelig 5. December søde læsere

Kærlig hilsen Lisbeth Grøhn ♥