Misteltenen og Kærlighedshormoner

I sidste uge satte jeg misteltenen op i døråbningen i vores køkken. Den er nu placeret det mest centrale sted i hele huset. Det er en blandt mange dejlige jule traditioner jeg elsker  – for jeg kan faktisk rigtig godt lide traditioner og alt det dejlige der hører julen til.
Misteltenen minder os om at byde kærlighed og venskab ind i julen. Den minder os om at kysse, kramme og favne hinanden. Så – misteltenen hænger i vores køkken som en lille reminder og invitation til mere nærvær og kærlighed. Hvis man er i akut behov for et kram er det bare om at stille sig under misteltenen.
En seddel med denne tekst hænger i vores køkken:

 <3 HVORNÅR ER DET KRAMMETID ? DET ER KRAMMETID TIL HVER EN TID ! <3

Kærlighedshormoners gavnlige virkning

Det er rart at kramme og kysse – være helt tæt på et andet menneske og måske endda mærke hinandens hjerter slå. Det gode kram er ikke bare en dejlig aktivitet, men også en vigtig sundhedsfremmende aktivitet der bringer så meget positivt med sig. 
Når vi krammer udløses det såkaldte kærlighedshormon oxytocin. Oxytocin er et berøringshormon der udskilles når vi krammer, holder i hånd eller på anden måde har hud – til – kontakt.
Oxytocin tager del i en lang række biologiske, psykologiske og sociale processer som tillid, empati, sex og de dybe relationer.
Et kram eller bare det at blive berørt kan derudover hjælpe til at mindske stresshormonet cortisol og derved også få dit blodtryk til at falde. Det forhøjer smertetærsklen, mindsker angst og stimulere alle positive sociale interaktioner. Sidst men ikke mindst fremmer det vækst og heling.

Derfor <3 Kram hinanden så din hjerne udskiller oxytocin og modvirker stresshormonerne i kroppen.

Fysisk kontakt er ikke det eneste der øger oxytocin niveauet. 

Opmuntrende ord – ord er et kraftfuldt værktøj.
At komplimentere, opmuntre og trøste er med til at løfte andres og ens eget humør. Ord kan bringe venlighed, medfølelse og kærlighed og få oxytocinniveauet til at stige hos begge parter.

At lytte – er en fantastisk måde at få mere oxytocin på.
At føle sig anerkendt, hørt og accepteret giver en følelse af belønning. Når man lytter opmærksomt, er fysisk tilstede og har god øjenkontakt, skaber det en forbindelse

Meditation
Meditation er godt værktøj til afspænding og afstressning af både krop og sind. Når man ikke er i en kamp – eller- flygt situation , bliver oxytocin udskilt.

Motion
Motion øger endorfin- og oxytocin niveauet og stimulerer på bedste vis, iltcirkulationen i hjernen og resten af kroppen. Moderat motion derhjemme er nok til at opnå alle fordelene.

Der mange måder at øge lykkefølelsen på. Rigtig god dag til dig <3

Kærlig hilsen Lisbeth Grøhn ♥