Ingefærshot og friskpresset citronvand

Drik vand, med saften fra en citron hver morgen på fastende hjerte 

Det var et af mine farmors gode råd. Nu ved jeg hvorfor. 
Når du drikker citronvand tilfører du kroppen c- vitaminer der bl.a. styrker dit immunforsvar og din forbrænding.
Du påvirker din fordøjelse og hjælper kroppen med at udskille affaldsstoffer
Det hjælper dig med regulere at din syre/base balance og stabiliserer dit blodsukker.

Virker anti – inflammatorisk eftrsom den bekæmper betændelsesreaktioner i kroppen.
Det er nemt og hurtigt at presse 1/2 citron tilsætte den bitre væske i et glas vand og skylle ned.

Her i huset skydes morgenen i gang med 2 shots

Først et halvt fyldt snapse glas olie Nordic natural LÆS HER
Derefter et snapse-glas ingefærshot. Hvis ikke jeg har fået lavet ingefærshot drikker jeg friskpresset citron-vand.Fordelen ved at drikke ingefærshot eller citron-vand  umiddelbart efter indtagelse af olie er at ingefærshot tager oliesmagen. Curcumin som er det aktive stof i gurkemeje er fedtopløseligt så derfor får du optimal udnyttelse af gurkemejeroden og det er jo bare GREAT.

Hvorfor lige denne opskrift ?

Der findes et hav af variationer af opskrifter på ingefærshot.
Denne opskrift er en jeg gennem årene har sjusset mig frem til for at få lige den helt rigtige smag med de ingredienser der virker allermest powerfulde for mig.
Derudover er den nem og hurtig at tilberede da hverken ingefær eller gurkemeje skal skrælles.

Du skal blot bruge

En gryde, si, glasflaske og en citronpresser. Samt en kniv og røre ske.Så er du klar til at gå i gang.Det er en god ide at bruge økologiske råvarer, ikke mindst fordi ingefær og gurkemeje ikke skrælles.

Pisssst husk lige at bruge handsker hvis du nu skulle finde på at skrælle gurkemejeroden. Gurkemejerod indeholder curcumin. Curcumin er en antioxidant der dæmper betændelsestilstande i kroppen det er samtidig også det gule farvestof der forekommer i roden.
Jeg skulle hilse og sige at gurkemejerod farver pænt meget, her tænker jeg på fingre der er i kontakt med roden men så sandelig også på bordplader, køkkenskabe og trægulve. I teorien kunne det jo være at du ville lave 5 dobbelt portion for at forsyne dejlige venner på en skiferie med ingefærshot,- i teorien kunne det jo være at du havde sat den store gryde over og glemte alt om den fordi du dansede til 80´musik inde i stuen med din mand og efterfølgende kom ud til et meget gult køkken fordi det hele var kogt over. 

Her kommer min favorit opskrift på den sunde gyldne drik –

Ingefær – Gurkemeje shot med citron og peberkorn

200 g øko. ingefær
50 g øko gurkemeje (Kan udelades)
1 l vand
2 øko citroner
sorte peberkorn (Kan udelades)

Sådan gør du

Du begynder med at vaske ingefær og gurkemeje grundigt.

Herefter skæres ingefær og gurkemeje i tynde skiver.

Hæld 1 liter vand i en gryde og tilsæt de 5 peberkorn samt ingefær og gurkemeje skiverne.

Når vandet koger skuer du ned og lader det simre i ca. 20 minutter.

Sæt væsken til køl og lad den gerne stå og trække minimum 8 timer. Gerne længere.

Tilsæt saften af 2 citroner i den kolde væske.

Hæld saften på rengjorte og afkogte glasflasker.

Opbevares i køleskabet med en holdbarhed på ca. 7 -12 dage.

God fornøjelse med at prøve friskpresset citronvand og ingefærshots sunde virkning.

Er du i tvivl om gurkemeje- ingefærdrikkens effekt på dig så rådspørg dig altid med din læge.

Kærlig hilsen Lisbeth Grøhn ♥