Hovedstandsstol – stå på hovedet og få det godt

Jeg er vild med min hovedstandsstol, som jeg købte sommeren 2017.
Min “feet up” står i min klinik – måske du vil prøve den næste gang du er på besøg ?

Hovedstandsstolen er et træningsredskab, som gør det muligt for alle at praktisere hovedstand på en behagelig måde. Med hovedstandsstolen kan du med lethed og uden at være en erfaren Yoga-udøver være i hovedstand. I hovedstandsstolen hviler du ikke på hovedet og det er derfor muligt at udføre øvelsen og nyde fordelene ved denne øvelse uden at belaste nakke og ryg.

Derfor bruger jeg hovedstandsstolen så ofte som muligt

Der er så utrolig mange positive indvirkninger på kroppen ved hovedstand, også kaldet “kongeøvelsen”, i yogaens terminologi. Jeg bruger derfor hovedstandsstolen så ofte som muligt, faktisk overvejer jeg at købe en ekstra hovedstandsstol hjem til køkkenet og kontoret.

Det et fantastisk energiboost lige at stå på hovedet. Det kunne være sjovt at måle om effektiviteten på arbejdspladsen kunne øges, hvis der stod en hovedstandstol til fri afbenyttelse. En ting er effektiviteten, men det er også hammersundt at stå på hovedet. Læs her hvorfor.

Dette vil du ifølge producenten opleve, når du begynder at bruge hovedstandsstolen

· Forbedret hjernefunktion
· Øget koncentrationsevne
· Stressreduktion
· Anti-aging
· Forebyggelse af rynkedannelse i ansigtet
· Forebyggelse af hårtab
· Forebyggelse af åreknuder
· Fordøjelsen bliver bedre
· Afspænding af skulderområdet
· Forbedret koordination/balanceevne
· Større åndelig klarhed og fleksibilitet

Sådan gør du

Her er en lille billede illustration af, hvordan du bruger hovedsstandsstolen. Husk altid at læse den vedlagte manual grundigt. Du er velkommen til at kontakte mig for vejledning eller kursus i brug af hovedstandsstolen – med udgangspunkt i øvelsesplakaten der medfølger ved køb af hovedsstandstolen.

Gode råd:
  • Det er en god ide at øve hovedstanden med en hjælper, indtil du er sikker på at kunne udføre øvelsen selv.
  • Du kan stille hovedstandsstolen med de ben, der har en 90 graders vinkel, ind til en væg. Det giver en vis tryghed, når du udfører øvelsen uden hjælper.
  • Placer gerne øvelsesplakaten, der følger med stolen, et centralt sted, så du inspireres dagligt til de fantastiske øvelser.
  • Øvelsestid er selvfølgelig op til dig. Fra et par sekunders hovedstand de første gange, du prøver, vil du sikkert hurtigt udvide øvelsestiden til 1 minut. Nogle holder af at stå 5 minutter måske 2 gange om dagen – du finder din egen personlige måde og øvelsestid der passer dig.

Hovedstandsstolen kan købes på bla. yogaudstyr.dk lige nu sat ned til 949,- kr.

Spørg altid din læge, hvis du er i tvivl, om hovedstandsstolen kan benyttes af dig. Særligt i forbindelse med forhøjet blodtryk, nethindeløsning og andre øjensygdomme.

Kærlig hilsen Lisbeth Grøhn ♥